Idag har vi haft Lulu i pædagogik, hvor vi skulle arbejde på bloggen med læring, dannelse og kommunikation. Det her er hvad vi har nået idag og vi vil arbejde videre med emnerne imorgen.


Definitionen af læring


Formel læring: F.eks. der sidder en pædagog og siger til børnene, at nu skal de bruge disse farver f.eks. den grønne farve.
Her drives læringen af pligt. Der bliver forudbestemt hvad børnene skal lave i institutionen. 


Uformel læring: f.eks. Børnene kan selv gå hen og vælge de farver de vil bruge.
Læringen finder ofte sted uden at, den lærende rigtig ved af det. Den lærende (barnet) er aktiv deltagende i sin egen læreproces. 
Uformel er typisk drevet af lyst og en motivation til at lære nyt da læringen kan bringe den lærende nye steder hen. 


Sansebogen er uformel læring, da meningen med bogen er, at den skal stå fremme, så børnene selv kan tage fat i bogen. "Ingen tvunget læring", der udover ved vi ikke hvordan pædagogerne vil forholde sig til anvendelse af bogen. 




Læringteoriens elementer af Knud Illeris 


Indhold - Kognitiv
Sansebogen er let, men der kan blive mødt modstand, i forhold til at den voksne kan stille spørgsmål til tingene i bogen. Både nemme og svære spørgsmål, så alle børnene kan få modstand. 
Drivkraft - Psykodynamisk
Det er selve fællesskabet, at man læser bogen sammen. Eller et barn som er vokset op med bøger synes bøger er spændende. Drivkraften er bogen. Dens indhold er formen, med lækre farve billeder og ting man kan føle. 
Omverden - Social/samfund
Bogen giver mulighed for, at de kan udvikle sig. 
Den voksne forholder sig til det børnene skal lære af bogen. 
Der opstår nysgerrighed fra bogen til det virkelige.  


Brod på læring kan opstå, hvis bogen ikke bliver læst. F.eks. hvis et barn er kede af det og gerne bare vil hjem og ikke vil læse bogen. 

Figur 1. læringens fundamentale processer

Situeret læring


Legitim perifer deltagelse:
Når et barn kigger på og ser hvad et andet barn gør. 
For derefter at gøre det samme igen. 
Vi håber på at der opstår situeret læring via bogen,  så bogen på denne måde bliver kendt i institutionen blandt børnene. 

Vi har idag været et smut i VNT lokalet og hentet nogle ting til vores bog.
Vi har kigget nærmere på hvordan vi skal få lavet bogen.

Vores hovedperson i bogen er en lille pige der hedder Oline, den første side i bogen vil væres hendes værelse hvor man kan mærke hendes dyne, gulvtæppet og hjerter på væggen.

Derefter følger vi hende ud på badeværelset hvor der vil være tapet, en tandbørste og så vil man kunne mærke vandrørene. 

Så er det tid til  morgenmad og vi er i Oline's køkken.
Der vil være noget blødt stof på sædet og hendes stol er lavet af ispinde.

Så bliver hun cyklet til vuggestuen af hendes mor og i institutionen vil vi se hende sidde og lege på gulvet med evt. bamser. Man skal kunne mærke vinduet, gulvtæppet og et billed på væggen.

Efter institutionen cykler mor og Oline en tur på stranden, her kan vi mærke sandet, en spand, noget tang og en ballon.

På forsiden af bogen vil der være et tegnet billed, bogens tittel og nogle blomster.
På bagsiden vil der være en lille beskrivelse af hvad bogen handler om.

Idag har vi haft vejledning, hvor vi har fået hjælp til indhold af bloggen. Efterfølgende har vi diskuteret frem og tilbage om hvilke tekster vi vil bruge omkring - Læring, dannelse og kommunikation. Så har vi snakket om de 25 spørgsmål af Jan Krag Jacobsen.

Jan Krag Jacobsen de 25 spørgsmål - en moderne retorik til planlægning af kommunikation

-  nogle konkrete spørgsmål at tage stilling til når man udarbejder et medie produkt.


Hvem er målgruppen?:   Sansebogen er beregnet til børn i vuggestuen, hovedsageligt i alderen 2-3 år.

Hvad er budskabet?:  Budskabet er ikke entydigt, da vi har valgt at barnet selv skal kunne lege sin egen hverdag ind i bogen.

Hvad er mediet?: Det er en sansebog med ting der kan blive flyttet og følet på.

Hvilken effekt skal produktet have hos målgruppen? :Vi vil gerne styrke børnenes lyst til at udforske deres sanser og hjælpe dem til at træne deres finmotorik ved f.eks. at kunne flytte rundt på dukken i bogen.
Vi vil udvikle deres læring og forståelsen for det visuelle.

  Hvad er formålet med effekten hos målgruppen:   At de bruger fantasien til at tænke selv, da der ikke er nogen tekst i bogen, som de voksne kan læse op af.

Hvem er afsender:   Med sansebogen er det os der er den primære afsender, da vi har lavet bogen og selve barnet er det sekundære, da det er barnet der skal digte historien.

Hvilken effekt skal produktet have hos afsender?: Vi lærer at udvikle produktet og hvordan at bogen kan tilegne sig hos de 2-3 årige

 Hvad er formålet med effekten hos afsenderen?: Vi bruger vores erfaringer fra praktikken til at udforme produktet til vores valgte målgruppe.

Hvordan påvirkes målgruppen ellers med ligende budskaber?: Børnene bliver påvirket gennem diverse tv udsendelser, film og børnebøger.

Er produktet set før?:Produktet er set før, i mange forskellige bøger.

Hvor, hvornår og hvordan skal målgruppen opleve produktet?:   De skal have bogen i institutionen og hjemmet. I institutionen er det meningen at de selv skal kunne tage bogen ned fra hylden og læse i den når de har lyst eller brug for det.

Hvordan skal produktet distribueres?:  

Hvilke genre skal bruges?:   Vi bruger udklip fra den virkelige verden, samlet med tegnet animation.

Hvilke fortællermåder skal bruges?:   I og med vi ikke vil have nogen tekst i bogen, bliver fortællingen vist ud fra illustrationerne og den historie barnet selv kreerer.

Hvilke færdigheder skal producenten have?:   Vi skal have kreative færdigheder.

Hvilken viden skal producenten have?:   Vi skal viden om hvad små børn godt kan lide

Hvilket apparatur er nødvendigt?:   En computer, printer, karton, lim, stof og diverse tegneting. Til institutionen er der ikke nogle apparatur der skal bruges.

Hvad må produktet koste?:   Vi har 250 kr. til rådighed, vi har indtil nu ikke brugt nogen penge.

 Hvilke juridiske problemer kan opstå?: Hvis vi valgte at udgive bogen, kunne der muligvis være problemer med navnet hvis der er nogen der har rettighederne til det. Ellers ville der ikke være nogen problemer med den.

Hvilke etiske problemer kan opstå?:   Det kunne være et problem at vi i bogen ikke snakker om mor, far og barn, men kun vælger at tage én forælder med i bogen.

Hvad skal produktet hedde?:   Bogen hedder: ’’Oline og hendes hverdag- en sansebog’’

Hvordan ser tidsplanen ud?:   Vores blog/reflektionsark skal afleveres fredag den 20. april. Bogen
skal være færdig til fernisering den 25. april. Vi er godt med i forhold til både at få lavet bogen og
bloggen færdig.

Hvordan laver man nemmest produktet?:  Den nemmeste måde at lave produktet på ville være at
lave det hele på power point. Vi har valgt at lave både bog og power point for også at kunne
illustrere det sanselige. Det skal fange opmærksomheden hos brugeren.

Hvordan skal produktet afprøves?:   Vi har valgt at afprøve materialet på Christinas datter der
næsten er to år.  

Her er nogle af de ideer vi er kommet op med i dag til bogen. Vi har prøvet at lave et storyboard, for at komme igang. Vi har tænkt at prøve at give bogen et moderne look, ved at finde billeder fra den virkelige verden, og klippe dem sammen i bogen. Her er et billede fra en af de første sider i bogen, hvor vi er i soveværelset.

Her er  badeværelset, som vores person i bogen, går ud på, når man står op. Der skal være en dukke som kan være på siden, og desuden har vi snakket om at der skal hænge små ting nedenuder bogen, som kan trækkes op til siderne. Her kunne man hænge en lille tandbørste, så barnet kan børste tænder på dukken.

Her kommer dukken ud i køkkenet, for at spise morgenmad.

Vi vil det næste stykke tid, arbejde videre på vores storyboard, og tilføje flere scenarier.
Bl.a. skal dukken efterfølgende cykle i institution, være der, og blive hentet af mor, derfra tager de på stranden, og så hjem og sove.

I de sidste par dage har vi bl.a. haft om dannelse og læringsprocesser.
Vi har efterfølgende prøvet at bruge den teori på vores produkt.

Ansvar: børnene skal have mulighed for selv at side med sansebogen og se i den, uden der behøver at være en voksen tilstede. Bogen skal være synlig, så børnene selv kan tage bogen når de vil have den.

Vi laver bogen for brugerne, dvs. børnene. Sansebogen skal udvikle børnenes fantasi, samt forståelse af dagligdagen når barnet skal og er i institution. Altså dobbeltsocialiseringen.

Der vil være tekst som kan bruges til at den voksne i f.eks. institutionen kan være igangsætter. Men teksten skal ikke fylde så meget, at det er det eneste den skal kunne bruges til. Det er også meningen at barnet har lyst til at bruge sin fantasi, når barnet selv sidder med bogen.

Men selvom vores hovedprioritet er, at barnet skal have ansvar, og selv kan sidde med bogen, kan der spille forskellige faktorer ind på, hvornår barnet har mulighed for at tage bogen. Den fraværende læreproces, det at pædagogen bestemmer hvornår børnene ikke har mulighed for at tage bogen. F.eks. under måltiderne eller når børnene er ude på legepladsen.

Børnene for motivationen til at udfolde sig og udforske sin kunnen, da sansebogen er en lærende proces. Hvis den bliver læst sammen med en voksen, vil der være forskellige sværhedsgrader i de spørgsmål der bliver stillet i teksten, så børnene møder en modstand.

I går var vi i Panduro, for at finde inspiration til materialer, og former til vores sansebog. Vi fandt ud af at det var dyrt at købe ting, så derfor har vi bl.a. snakket om at man kan lave en lavbudget bog, hvor vi finder brugte ting, og ting fra naturen. Derudover var vi også i boghandel for at se eksempler på sansebøger. Det gav os nogle flere ideer, og vi fik en bedre fornemmelse af hvad der er muligt.

Vi har også snakket om at vi vil kombinere vores produkt med et powerpointshow, hvor vi viser flere eksempler på hvad der vi gerne ville lave, og så laver vi en prøvebog, for at have et produkt til fremvisning. Ud over powerpoint og bog, har vi snakket om at lave nogle sanseoplevelser på vores stand, i form af f.eks. duftekrukker, følekasser mm.

De næste par dage vil vi prøve at lave et storyboard, over bogen, og prøve at tænke på konkrete ting, og materialer. Vi har endnu ikke fundet ud af hvad historien konkret skal handle om, så det skal vi også have klargjort.

Vi vil som pædagogisk produktion, lave en sansebog.
Indtil videre har vi lavet en brainstorm:
Der skal indgå følgende elementer:
-farver, former, stoffer med forskelige overflader, spejl, en person der sidder fast med velcro, som kan flyttes fra side til side, noget der rasler, måske noget der dufter og noget med lyde.
Vi skal de næste par dage prøve nogle forskellige ting af, og kigge i forretninger for at få inspiration.
Desuden vil vi gå på biblioteket og kigge i nogle sansebøger.