Vi vil lave en sansebog for 2-3 årige vuggestuebørn. Det vil vi med henblik på at styrke børns sanser og samtidig lære mere om det emne vores bog kommer til at omhandle.
torsdag den 19. april 2012
Selvrefleksion
Hvordan får børnene motivation til at skulle læse lige præcis vores bog? Vi håber at bogen skaber genkendelighed hos barnet, altså at når det bladre rundt i bogen kan det til en vis grad genkende, sengen, morgenmads situationen, det at cykle til institutionen osv.
Selvom situationerne kan være genkendelig for nogen, vil de ikke være det for alle.
Der kan være etniske forskelle, det kan være familien ikke cykler, men kører med bus, bil eller går til institutionen.
Vi kunne også have valgt at lave både en pige og en dreng, de kunne have fået forskellige hudfarver eller vi kunne have valgt at lave dukken helt kønsneutral og lave et dyr i stedet, men vi vælger at lave en pigedukke da vores bog er blevet lavet stort set til piger. Valget faldt tilfældigt på en ’’pigebog’’, da de ideer og materialer vi havde henvendte sig mest til piger.
Idag, for at komme lidt tilbage til hvad vi egentlig ville starte med, har vi arbejdet med sanser.
-
Definitionen af taktilsansen: Denne sans kaldes også følesans eller berøringssans. Taktilsansen sidder i huden og i slimhinderne men mærkes mest i fingerspidserne, fødderne og tungespidsen.
Hvis man brænder sig eller rør ved noget iskoldt registrerer sanserne det som smerte.
Allerede fra fødselen af kan barnet registrere smerten og det vil reagere ved at trække sig bort fra det der forårsager smerten.
Børn fra ca. 3 års alderen tager sig til det sted de er kommet til skade for at vise at det gør ondt.
Barnet skaber viden igennem følesansen, da alt bliver puttet i munden eller mærket på med hænderne.
Nogle børn er taktil sky, dvs. at de ikke tåler berøring og det kan påvirke barnets udvikling både fysisk og psykisk. Det er derfor vigtigt at stimulere taktilsansen fra fødselen så den fra start af bliver udviklet.
Det er vigtigt for os som pædagoger at vi stimulerer børnenes sanser, ved at blive ved med at læse bøger, tage dem med ud i naturen, få dem til at røre sig igennem f.eks. rytmik.
2-3 årige børn bliver bedre til at kunne formulere sig i sætninger, de stiller oftere spørgsmål eks. Hva’ det? De peger og spøger hvad tingen er, derved udvikler barnet sit ordforråd og får de forskellige begreber på plads.
Skulle man blive irriteret på barnet skal man minde sig selv om at barnet blot øver sig.
Barnet taler stadig meget med sig selv, men det kan godt deltage i en samtale og svare på spørgsmål.
-Udviklingen af synssansen:
Når barnet er omkring to uger gammel begynder barnet at kunne skelne mellem ansigtsudtryk og i løbet af de første par måneder lære det sine forældre at kende. Senere begynder det at kopiere hvad det ser.
Når barnet er omkring halvandet år begynder det at skelne imellem forskellige former og omkring 2 år kan barnet placere forskellige slags figurer i puttekasser.
Det medfører en koordination mellem fingerens motorik og synet.
Fra omkring 4 år kan barnet tegne huse og mennesker og farveopfattelsen udvikles.
-
Definitionen af taktilsansen: Denne sans kaldes også følesans eller berøringssans. Taktilsansen sidder i huden og i slimhinderne men mærkes mest i fingerspidserne, fødderne og tungespidsen.
Hvis man brænder sig eller rør ved noget iskoldt registrerer sanserne det som smerte.
Allerede fra fødselen af kan barnet registrere smerten og det vil reagere ved at trække sig bort fra det der forårsager smerten.
Børn fra ca. 3 års alderen tager sig til det sted de er kommet til skade for at vise at det gør ondt.
Barnet skaber viden igennem følesansen, da alt bliver puttet i munden eller mærket på med hænderne.
Nogle børn er taktil sky, dvs. at de ikke tåler berøring og det kan påvirke barnets udvikling både fysisk og psykisk. Det er derfor vigtigt at stimulere taktilsansen fra fødselen så den fra start af bliver udviklet.
Det er vigtigt for os som pædagoger at vi stimulerer børnenes sanser, ved at blive ved med at læse bøger, tage dem med ud i naturen, få dem til at røre sig igennem f.eks. rytmik.
2-3 årige børn bliver bedre til at kunne formulere sig i sætninger, de stiller oftere spørgsmål eks. Hva’ det? De peger og spøger hvad tingen er, derved udvikler barnet sit ordforråd og får de forskellige begreber på plads.
Skulle man blive irriteret på barnet skal man minde sig selv om at barnet blot øver sig.
Barnet taler stadig meget med sig selv, men det kan godt deltage i en samtale og svare på spørgsmål.
-Udviklingen af synssansen:
Når barnet er omkring to uger gammel begynder barnet at kunne skelne mellem ansigtsudtryk og i løbet af de første par måneder lære det sine forældre at kende. Senere begynder det at kopiere hvad det ser.
Når barnet er omkring halvandet år begynder det at skelne imellem forskellige former og omkring 2 år kan barnet placere forskellige slags figurer i puttekasser.
Det medfører en koordination mellem fingerens motorik og synet.
Fra omkring 4 år kan barnet tegne huse og mennesker og farveopfattelsen udvikles.
mandag den 16. april 2012
Oline :)
Her kommer et lille billede af vores hovedperson Oline, som er blevet færdig. Det er hende som skal kunne bevæge sig rundt i bogen. Børnene kan efter de har læst bogen forsætte en leg med hende, herved vil det forbindes med situeret læring.
Vi har udarbejdet dukken ud fra den kreative proces, direkte til ferniseringen og ikke ud fra at det bruges i en institution. Havde det været således, skulle materialerne have været helt anderledes, så der ikke er ting der kan tages af og sluges.
Ligesom vores bog har vi gået ud fra det kreative istedet for at sende det hele ind til et bogforlag og få dem til at lave det. Det har givet os en udfordring at skulle lave det hele selv og hjulpet os til at få styrket vores fantasi.
Vi har udarbejdet dukken ud fra den kreative proces, direkte til ferniseringen og ikke ud fra at det bruges i en institution. Havde det været således, skulle materialerne have været helt anderledes, så der ikke er ting der kan tages af og sluges.
Ligesom vores bog har vi gået ud fra det kreative istedet for at sende det hele ind til et bogforlag og få dem til at lave det. Det har givet os en udfordring at skulle lave det hele selv og hjulpet os til at få styrket vores fantasi.
25 Spørgsmål
Vi har idag arbjedet med og omformuleret vores 25 spørgsmål, de står længere nede i bloggen.
torsdag den 12. april 2012
Idag har vi haft Lulu i pædagogik, hvor vi skulle arbejde på bloggen med læring, dannelse og kommunikation. Det her er hvad vi har nået idag og vi vil arbejde videre med emnerne imorgen.
Definitionen af læring
Formel læring: F.eks. der sidder en pædagog og siger til børnene, at nu skal de bruge disse farver f.eks. den grønne farve.
Her drives læringen af pligt. Der bliver forudbestemt hvad børnene skal lave i institutionen.
Uformel læring: f.eks. Børnene kan selv gå hen og vælge de farver de vil bruge.
Læringen finder ofte sted uden at, den lærende rigtig ved af det. Den lærende (barnet) er aktiv deltagende i sin egen læreproces.
Uformel er typisk drevet af lyst og en motivation til at lære nyt da læringen kan bringe den lærende nye steder hen.
Sansebogen er uformel læring, da meningen med bogen er, at den skal stå fremme, så børnene selv kan tage fat i bogen. "Ingen tvunget læring", der udover ved vi ikke hvordan pædagogerne vil forholde sig til anvendelse af bogen.
Læringteoriens elementer af Knud Illeris
Indhold - Kognitiv
Sansebogen er let, men der kan blive mødt modstand, i forhold til at den voksne kan stille spørgsmål til tingene i bogen. Både nemme og svære spørgsmål, så alle børnene kan få modstand.
Drivkraft - Psykodynamisk
Det er selve fællesskabet, at man læser bogen sammen. Eller et barn som er vokset op med bøger synes bøger er spændende. Drivkraften er bogen. Dens indhold er formen, med lækre farve billeder og ting man kan føle.
Omverden - Social/samfund
Bogen giver mulighed for, at de kan udvikle sig.
Den voksne forholder sig til det børnene skal lære af bogen.
Der opstår nysgerrighed fra bogen til det virkelige.
Brod på læring kan opstå, hvis bogen ikke bliver læst. F.eks. hvis et barn er kede af det og gerne bare vil hjem og ikke vil læse bogen.
Situeret læring
Legitim perifer deltagelse:
Når et barn kigger på og ser hvad et andet barn gør.
For derefter at gøre det samme igen.
Vi håber på at der opstår situeret læring via bogen, så bogen på denne måde bliver kendt i institutionen blandt børnene.
Definitionen af læring
Formel læring: F.eks. der sidder en pædagog og siger til børnene, at nu skal de bruge disse farver f.eks. den grønne farve.
Her drives læringen af pligt. Der bliver forudbestemt hvad børnene skal lave i institutionen.
Uformel læring: f.eks. Børnene kan selv gå hen og vælge de farver de vil bruge.
Læringen finder ofte sted uden at, den lærende rigtig ved af det. Den lærende (barnet) er aktiv deltagende i sin egen læreproces.
Uformel er typisk drevet af lyst og en motivation til at lære nyt da læringen kan bringe den lærende nye steder hen.
Sansebogen er uformel læring, da meningen med bogen er, at den skal stå fremme, så børnene selv kan tage fat i bogen. "Ingen tvunget læring", der udover ved vi ikke hvordan pædagogerne vil forholde sig til anvendelse af bogen.
Læringteoriens elementer af Knud Illeris
Indhold - Kognitiv
Sansebogen er let, men der kan blive mødt modstand, i forhold til at den voksne kan stille spørgsmål til tingene i bogen. Både nemme og svære spørgsmål, så alle børnene kan få modstand.
Drivkraft - Psykodynamisk
Det er selve fællesskabet, at man læser bogen sammen. Eller et barn som er vokset op med bøger synes bøger er spændende. Drivkraften er bogen. Dens indhold er formen, med lækre farve billeder og ting man kan føle.
Omverden - Social/samfund
Bogen giver mulighed for, at de kan udvikle sig.
Den voksne forholder sig til det børnene skal lære af bogen.
Der opstår nysgerrighed fra bogen til det virkelige.
Brod på læring kan opstå, hvis bogen ikke bliver læst. F.eks. hvis et barn er kede af det og gerne bare vil hjem og ikke vil læse bogen.
Figur 1. læringens fundamentale processer
Situeret læring
Legitim perifer deltagelse:
Når et barn kigger på og ser hvad et andet barn gør.
For derefter at gøre det samme igen.
Vi håber på at der opstår situeret læring via bogen, så bogen på denne måde bliver kendt i institutionen blandt børnene.
Vi har idag været et smut i VNT lokalet og hentet nogle ting til vores bog.
Vi har kigget nærmere på hvordan vi skal få lavet bogen.
Vores hovedperson i bogen er en lille pige der hedder Oline, den første side i bogen vil væres hendes værelse hvor man kan mærke hendes dyne, gulvtæppet og hjerter på væggen.
Derefter følger vi hende ud på badeværelset hvor der vil være tapet, en tandbørste og så vil man kunne mærke vandrørene.
Så er det tid til morgenmad og vi er i Oline's køkken.
Der vil være noget blødt stof på sædet og hendes stol er lavet af ispinde.
Så bliver hun cyklet til vuggestuen af hendes mor og i institutionen vil vi se hende sidde og lege på gulvet med evt. bamser. Man skal kunne mærke vinduet, gulvtæppet og et billed på væggen.
Efter institutionen cykler mor og Oline en tur på stranden, her kan vi mærke sandet, en spand, noget tang og en ballon.
På forsiden af bogen vil der være et tegnet billed, bogens tittel og nogle blomster.
På bagsiden vil der være en lille beskrivelse af hvad bogen handler om.
Vi har kigget nærmere på hvordan vi skal få lavet bogen.
Vores hovedperson i bogen er en lille pige der hedder Oline, den første side i bogen vil væres hendes værelse hvor man kan mærke hendes dyne, gulvtæppet og hjerter på væggen.
Derefter følger vi hende ud på badeværelset hvor der vil være tapet, en tandbørste og så vil man kunne mærke vandrørene.
Så er det tid til morgenmad og vi er i Oline's køkken.
Der vil være noget blødt stof på sædet og hendes stol er lavet af ispinde.
Så bliver hun cyklet til vuggestuen af hendes mor og i institutionen vil vi se hende sidde og lege på gulvet med evt. bamser. Man skal kunne mærke vinduet, gulvtæppet og et billed på væggen.
Efter institutionen cykler mor og Oline en tur på stranden, her kan vi mærke sandet, en spand, noget tang og en ballon.
På forsiden af bogen vil der være et tegnet billed, bogens tittel og nogle blomster.
På bagsiden vil der være en lille beskrivelse af hvad bogen handler om.
Abonner på:
Opslag (Atom)


